Kikærtesalat


Vegansk pålægssalat

Hvis du savner et plantebaseret alternativ til en pålægssalat, får du her en opskrift på en nem kikærtesalat, som også går under navnet tunfrisalat, idet tun er byttet ud med kikærter. Pålægssalaten kan røres sammen på ingen tid, og den er rig på både smag og proteiner. Server kikærtesalaten på rugbrød, som fyld i en sandwich eller i et pitabrød.

Ingredienser


240 g. kikærter, kogte

1/2 rødløg

1/2 æble

140 g. majs, 1 lille dåse

1 spsk. citronsaft

1 spsk. sød sennep

2 spsk. mayonnaise, evt. vegansk

1 spsk. tørret dild

Salt og peber

Fremgangsmåde


1

Dræn kikærter og majs for væske og skyl kikærterne grundigt. Skær rødløg og æble i fine tern.

2

Kom kikærter, majs, hakket rødløg, æble, citronsaft, sennep, mayonnaise og tørret dild i en skål og rør godt sammen. Smag til med salt og peber.

Tips og Tricks


Tilsæt gerne friske krydderurter såsom frisk dild, purløg eller persille til salaten. Du kan også røre hakkede kapers eller syltede agurker i, det smager nemlig skønt. Hvis du ønsker en mere cremet pålægssalat, kan du tilsætte lidt ekstra mayonnaise eller en skefuld græsk yoghurt.


TunfrisalatKikærtesalat med æble

Tags