Syltede radiser


Tilbehør

Sofie Engkjær
Syltede radiser

Syltede radiser kan bruges som alternativ til syltede løg, som jeg er stor tilhænger af. De syltede radiser bidrager med en smuk farve, syrlighed, sødme og smager skønt i salater, på æggemader eller som topping på aftensmaden. Desuden er de nemme og hurtige at lave og holder sig længere tid på køl.

Ingredienser


250 gram radiser

1 dl eddike

1 dl sukker

0,25 dl vand

Hele peberkorn

Fremgangsmåde


1

Skyl og rens radiser og skær dem i fine skiver, inden de kommes i et rent patentglas. Kog eddike og sukker op i en kasserolle til sukkeret er opløst. Tilsæt hele peberkorn.

2

Hæld den varme eddikeblanding over radiserne og opbevar dem på køl. Radiserne kan spises efter et par timer på køl.

Tips og Tricks


Udover peberkorn kan du vælge at tilsætte andre krydderier eller krydderurter, jeg synes særligt om at tilsætte lidt frisk dild. Det bidrager med en sommerlig og frisk smag, der kan løfte en simpel salat.


Syltede radiser - OpskriftSyltede radiser - Vegetar

Tags