Super Green Smoothie


Hvis du har svært ved at finde nok proteiner i din plantebaserede kost, så vil den her smoothie hjælpe dig på vej til flere proteiner i en velsmagende flydende gave fra himlen! Arh ok måske lige lovlig opløftet beskrivelse, men den smager altså godt. Jeg tager sådan en smoothie efter træning, og det giver mig altid en go’ energi tilbage i kroppen på grund af dens friske smag og nærende indhold.

Ingredienser


120 g hvide bønner (kogte)

50 g blandede bær fra frost (jeg bruger selv jordbær, hindbær og blåbær)

2 dl økologisk sojadrik med vanilje

1/4 banan

1 tsk hørfrø

1 tsk chiafrø

1 tsk sesamfrø

1 spsk havregryn (valgfri)

Valgfrit: 1 tsk økologisk peanut butter

Fremgangsmåde


1

Da denne smoothie indeholder hvide bønner, så er forberedelsestiden faktisk pænt lang. Alt efter anvisningen på pakken skal bønnerne stå i blød i 10-12 og derefter koge 1 time. Og hvis man gerne vil have en kold smoothie, så skal den på køl bagefter, hvis man laver den med det samme. Det, jeg gør, er følgende: - lægger en ordentlig bunke bønner i blød og tilbereder dem efter anvisning - Derefter deler jeg dem op i de portionsstørrelser, jeg bruger til smoothien og fryser dem ned. - Det samme gør jeg med den frosne frugt, jeg vil have i. Jeg koger dem efter anvisning og fryser også det ned i portionstørrelser. Når jeg så skal have en smoothie, tager jeg de frosne og fortilberedte ingredienser op, og blender det sammen med resten af ingredienserne

2

Put alle ingredienserne i en foodprocesser eller brug en stavblender og blend, indtil smoothien har en ensartet konsistens.

3

Juster evt. konsistens med mere væske efter eget ønske.

Tips og Tricks


Eksperimenter med hvor meget væske, du kommer i for at ramme den perfekte konsistens til din smag. Find selv på andre bær og frugter at komme i for afveksling i smagen.


Tags