Nærende cookies med smag af efterår er det oplagte mættende mellemmåltid eller en hurtig morgenmad, som kan tages med på farten. De sundere cookies er med havregryn, græskar, honning, nøddesmør, tranebær, græskarkerner og mørk chokolade. Ingredienserne skal blot røres sammen og bages, så har du på kort tid et køkken, som dufter sødt at varme krydderier.
Ingredienser
125 g. hokkaidogræskar
1/2 banan
1 spsk. honning
1 spsk. peanutbutter
2 spsk. smør
60 g. finvalsede havregryn
60. grovvalsede havregryn
1/2 spsk. pumpkin spice
1/2 dl. græskarkerner
1/2 dl. tørrede tranebær
50 g. mørk chokolade
Fremgangsmåde
Skær hokkaidogræskaret i tern og kog det i en gryde i ca. 15 minutter, til det er mørt. Si vandet fra og brug en stavblender til at blende ternene til en græskarpuré.
Tænd ovnen på 150 grader over- og undervarme. Blend græskarpuré, banan, peanutbutter, smør og honning i en skål og rør havregryn, tranebær, græskarkerner og pumpkin spice i dejen.
Hak mørk chokolade groft og tilsæt det til dejen og rør igen.
Form dine cookies med hænderne og placer dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag dem i ca. 20 minutter, til de er gyldne.
Tips og Tricks
Hvis ikke du har pumpkin pie krydderi så lav din egen blanding, men du kan også nøjes med kanel som alternativ. Opbevar dine cookies på køl i en lufttæt beholder og tag dem med på picnic, arbejde, i skole eller nyd dem med en varm kop te. Du kan naturligvis lave dine cookies lige den størrelse, du synes bedst om.