Stendalderbrød med solsikkekerner og mandler


Stenalderbrød med solsikkekerner og mandler

Jeg kan rigtig godt lide brød og alle former for det. Rugbrød er godt og især når det er fyldt med frø, kerner og nødder, og jeg elsker at lave mit eget. Denne opskrift er et klassisk stenalderbrød, godt med bid og så mætter det vanvittigt godt. Det er mit foretrukne brød, når jeg skal have en klassisk frokost. Det gode ved sådan et brød her, er at man kan fylde det med lige præcis de kerner, nødder og frø, som man ønsker og har i gemmerne. Du kan også smide nogle rester af f.eks. gulerod og squash i, for at få en lidt saftigere og blødere oplevelse. Det er så nemt at lave og det skal hverken hæve eller trække, blot have en time i ovnen. Så er der hjemmebagt stenalderbrød.

Ingredienser


50 gram solsikkekerner

50 gram mandler

50 gram sesamfrø

50 gram hørfrø

50 gram græskarkerner

100 gram groft rugmel

1 dl olie

3 æg

2 tsk salt

Fremgangsmåde


1

Hak de store nødder/kerne (du kan også smide dem i en foodprocessor).

2

Bland herefter alle ingredienser sammen og hæld massen i en beklædt form (jeg brugte en rugbrødsform 25x10cm og 6cm høj).

3

Bag dit stenalderbrød i oven på 160-170 grader i en time. Lad herefter dit stenalderbrød køle af i sin form.

Tips og Tricks


Synes du, at der er for meget bid i stenalderbrødet, så hak dine kerner/nødder helt fine. Så får du en skive brød der ligner rugbrød lidt mere, end det klassiske, grove stenalderbrød.


Stenalderbrød med kerner

Tags