Spidskålssalat med mango, avocado og vinaigrette


Spidskålssalat med mango, avocado og vinaigrette

Spidskålssalat med mango, avocado og vinaigrette er en let og sommerlig salat, der egner sig godt som tilbehør til aftensmaden. Det er ofte en salat, jeg laver som tilbehør til mexicansk inspirerede retter eller til tærter. Spidskålssalaten kan også spises som en måltidssalat og serveres med et godt stykke brød til.

Ingredienser


Spidskålssalaten

1 lille spidskål

1 mango

1 avocado

1/2 agurk

10 stk cherrytomater

50 g fetaost

Purløg/koriander

En håndfuld ristede mandler

Vinaigrette

2 spsk olivenolie

1 spsk citronsaft

1 tsk honning

1 tsk sennep

1/2 tsk æblecidereddike

Friskkværnet salt og peber

Fremgangsmåde


1

Skyl spidskål og hak det fint. Skær mango, avocado og agurk i tern og cherrytomater i halve. Bland grøntsagerne, mango og spidskål godt.

2

Hak mandler og strø det samt fetaost over salaten. Top med purløg. Rør ingredienserne til dressingen sammen og hæld den over salaten ved servering.

Tips og Tricks


Spidskålssalaten kan naturligvis varieres alt efter, hvilke grøntsager du har på lager. Prøv f.eks. at tilsætte ristede pinjekerner i stedet for mandler eller grillet halloumi ost i stedet for fetaost. Vær kreativ og lav gerne en større portion.


Spidskålssalat med mango, avocado - OpskriftSpidskålssalat med mango, avocado og vinaigrette - Vegetar

Tags