Proteinrig cookie dough med chokolade


Dessert

Sofie Engkjær
Sund cookie dough

Proteinrig cookie dough med chokolade, vanilje og en hemmelig ingrediens, som er sund, proteinrig og neutral i sin smag. Kan du gætte den hemmelige ingrediens? Der er tale om hytteost, som er genial i det søde såvel som i det salte køkken. Kagedejen skal ikke bages, så du kan spise den direkte fra skålen som et hurtigt mellemmåltid.

Ingredienser


200 g. hytteost

2 spsk. ahornsirup

1/4 tsk. vaniljepulver

1/2- 1 dl. mandelmel

25 g. mørk chokolade

Fremgangsmåde


1

Blend hytteost, ahornsirup og vanilje i en blender eller foodprocessor, til du får en cremet dej uden klumper.

2

Hak chokolade mellemfint og rør chokoladen i dejen sammen med mandelmel. Server i små skåle og opbevar eventuelle rester på køl i en lufttæt beholder.

Tips og Tricks


Hvis du gerne vil have lidt crunch i din cookie dough, kan du røre en håndfuld mandelsplitter i dejen inden servering. Du kan også tilsætte en spsk. peanutbutter eller mandelsmør inden dejen blendes. Spis den sunde kagedej, som den er eller server den som dip til frisk frugt.


Proteinrig cook doughCookie dough

Tags