Polentafritter serveret med trøffelaioli er en lækker og simpel forret, som kan deles i sand caféstil. Polentafritterne er sprøde, salte og lavet med få ingredienser, så de kræver hverken meget tid eller erfaring i køkkenet. Polentafritterne kan både bages i ovnen og frituresteges, og så smager de godt som både forret, snack men også som tilbehør til en hovedret.
Ingredienser
Polentafritter
1 pk. polenta (500 g.)
2 liter vand
Friskrevet parmesan
Olivenolie
Frisk timian
Friskkværnet salt og peber
Trøffelaioli
200 g. aioli
1,5 sommertrøffel
En smule friskrevet parmesan
Fremgangsmåde
Dagen inden koges polentaen op med vand i fem minutter. Rør jævnligt så det ikke brænder på. Når polentaen er færdig, hældes den op i et fad og sættes på køl natten over. Næste dag skæres polentaen ud i fritter, og de vendes med olivenolie, friskrevet parmesan og friskkværnet salt og peber. Giv fritterne cirka 40 minutter, til de er gyldne og sprøde. Top med frisk timian og eventuelt lidt mere parmesan inden servering.
Riv trøflerne og vend dem i aiolien. Smag til med friskrevet parmesan.
Tips og Tricks
Hvis du foretrækker en hjemmelavet aioli så prøv at tilsætte trøffelolie fremfor revet trøffel. Du kan også vælge en anden dyppelse såsom chilimayonnaise eller klassisk aioli, og så kan du også krydre polentafritterne med chiliflager, hvidløgssalt eller tørret timian.