Pisket græsk yoghurt med kakao


Morgenmad

Sofie Engkjær
Pisket græsk yoghurt

Hvis du vil tage din sædvanlige skål græske yoghurt til nye højder, kan du prøve at piske den med kakao og honning. Det resulterer i en sød og velsmagende start på dagen uden tilsætningsstoffer. Du kan justere sødmen og servere den piskede yoghurt med eller uden toppings som en sund og proteinrig morgenmad, der som bonus smager skønt af dessert.

Ingredienser


200 g. græsk yoghurt

1 spsk. bagekakao eller raw cacao

1 spsk. akaciehonning

Et nip vaniljepulver

Fremgangsmåde


1

Kom alle ingredienser i en skål og pisk til en luftig og fløjlsblød yoghurt. Server yoghurten med granola, frisk frugt og hakket mørk chokolade.

Tips og Tricks


Du kan sagtens bruge ahornsirup i stedet for honning, og du kan tilsætte fast blomsterhonning såvel som flydende akaciehonning. Server yoghurten med hindbærkompot, friske hindbær, granola og revet citronskal eller andre favoritter. Eksperimenter gerne med forskellige krydderier som alternativ til kakao såsom vanilje og citronskal, kanel og vanilje eller en tredje kombination. Prøv også at røre kakaonibs i yoghurten inden servering.


Pisket græsk yoghurt med kakao og honning

Tags