Persillepesto er meget alsidigt og kan bruges til alverdens ting. Ligesom en almindelig pesto er det ikke kun på brød eller lignende. Du kan faktisk bruge det sammen med salater eller blot sammen med et æg. Den gode smag fra persillen og den lækre smag fra osten og olien giver dig en kraftig blanding.
Ingredienser
1 håndfuld persille
1 dl parmesanost
1/2 dl mandler
1 spsk æblecidereddike
1/2 dl olivenolie
Salt og peber
Fremgangsmåde
Start med at tage persillen og skyl den. Du kan eventuelt bruge en salatslynge til tørring, hvis du har en. Så går det lidt hurtigere. Ellers kan du ryste persillen for at undgå for meget vand på bladene.
Nu kan du komme persille, mandler, parmesanost, hvidløg og 1½ dl. olivenolie i en blender. Blend det hele i et par minutter indtil pestoen har en tynd konsistens. Kom mere olivenolie i, hvis du gerne vil have den tyndere.
Flyt din pesto over i en beholder eller glas. Du kan servere den med det samme eller flytte den på glas og sæt den i køleskabet. Husk eventuelt at skolde glasset inden, så det er helt rent.
Tips og Tricks
En pesto kan laves i mange forskellige variationer. Persille er en rigtig lækker variation. Du kan dog sagtens udforske opskriften mere ved eventuelt at skifte mandler ud med andre frø eller nødder. Dette kan være eksempelvis valnødder eller solsikkekerner.