Overnight oats med pumpkin spice


Morgenmad

Sofie Engkjær
Overnight oats med blomkål

Få en sund start på dagen med en skål overnight oats med pumpkin spice, græskarmos og blomkålsris. Lad dig endelig ikke skræmme af græskar og blomkål i køleskabsgrøden, for grøntsagerne kan hverken ses eller smages, men de giver et lille skud vitaminer og fibre fra morgenstunden. Opgrader grøden ved at toppe den med dine favoritter.

Ingredienser


1 dl. finvalsede havregryn

1 1/2 dl. mælk

2 spsk. græskarmos

2 spsk. blomkålsris

1 spsk. græsk yoghurt

1 spsk. rosiner

1 tsk. chiafrø

1 tsk. pumpkin spice

Et nip salt

Fremgangsmåde


1

Kom alle ingredienser i en lufttæt beholder og rør dem sammen til grød. Opbevar grøden på køl natten over. Rør eventuelt mere væske i grøden næste morgen.

Tips og Tricks


Gør dig selv den tjeneste at lave en stor portion græskarmos, for mosen kan nemlig fryses ned og røres i bagværk, havregrød, risotto og andet. Du kan erstatte pumpkin spice med kanel og et drys kardemomme, og du kan tilsætte lidt ahornsirup, akaciehonning eller kokossukker, hvis du ønsker at søde grøden. Server grøden med knuste valnødder, frisk æble og ahornsirup.


Overnight oats med pumpkin spiceKøleskabsgrød med pumpkin spice

Tags