Overnight oats med peanutbutter og chokolade


Morgenmad

Sofie Engkjær
Overnight lags med banan og peanutbutter

Overnight oats á la Snickers er en nem morgenmad eller snack lavet på havregryn, chiafrø, mælk, græsk yoghurt, peanutbutter og banan. Det bedste er det lille sprøde låg af chokolade - haps! Lav grøden aftenen inden en travl morgen, så skal du blot tage den ud af køleskabet, og du er klar til at nyde en morgenmad på farten. Hvis du har lidt mere tid, kan du toppe grøden med friske bananskiver og peanuts.

Ingredienser


1 dl. havregryn

1/2 moden banan

1 dl. mælk

1 spsk. crunchy peanutbutter

1 spsk. græsk yoghurt 2%

1 tsk. chiafrø

1/2 tsk. vaniljesukker

20 g. mørk chokolade

Et nip flagesalt

Fremgangsmåde


1

Blend grødens ingredienser til en cremet grød uden klumper. Kom grøden i et rent marmeladeglas.

2

Smelt chokoladen over vandbad og hæld chokoladen over grøden. Drys med flagesalt og opbevar grøden på køl natten over.

Tips og Tricks


Lav gerne en stor portion af grøden og portionsanret den, så har du nemlig morgenmad til flere dage. Spis også gerne grøden som en sund og mættende snack. I stedet for at røre peanutbutter i grøden kan du også smøre det ovenpå, inden du hælder flydende chokolade over.


Overnight oats med peanutbutter og chokoladeOvernight oats med banan

Tags