Overnight oats a la æblekage


Morgenmad

Sofie Engkjær
Overnight oats med æble

Æblekage smager vidunderligt - det smager dog mere af dessert end morgenmad, så når den søde og krydrede smag af æblekage kombineres med overnight oats, bliver den kageglade morgenmadsspiser glad. Overnight oats, også kaldet køleskabsgrød, med smag af æblekage kan tages med på farten i alt sin enkelthed eller nydes med toppings i ro ved morgenbordet.

Ingredienser


1/2 dl. finvalsede havregryn

1/2 dl. grovvalsede havregryn

1 dl. mælk

1/2 dl. yoghurt naturel

2 spsk. æblemos

1 tsk. chiafrø

1 tsk. hampefrø

1/2 tsk. kanel

Et nip vaniljepulver

Fremgangsmåde


1

Tilsæt ingredienserne til en lufttæt beholder og rør dem godt sammen til en grød, der opbevares på køl natten over. Næste morgen kan du eventuelt røre mere mælk eller yoghurt i grøden, inden du server den med nøddesmør, hakkede hasselnødder og æblemos/kompot.

Tips og Tricks


Du kan købe en sukkerfri (og billig) æblemos i supermarkedet, men du kan også lave din egen æblekompot, eller du kan røre et halvt revet æble i grøden, så tilsætter du bare en ekstra sjat mælk. Prøv også at tilsætte en lille håndfuld hakkede mandler eller hasselnødder til grøden, det smager skønt og giver grøden lidt bid. Drys også gerne lidt kardemomme i grøden. Top grøden med nøddesmør, hakkede nødder, frisk æble eller æblemos/kompot.


Overnight oats a la æblekageKøleskabsgrød med smag af æblekage

Tags