Nem salat med perlecouscous


Spinatsalat

Mangler du inspiration til en nem salat med få ingredienser? Så behøver du ikke lede længere! Her får du en enkel opskrift på en lækker perlecouscoussalat med sprøde kikærter, oliven, soltørrede tomater og frisk spinat. Perfekt som en mættende måltidssalat eller som tilbehør til dit hovedmåltid.

Ingredienser


170 g. perlecouscous

4 dl. vand

1 dåse kikærter

1 glas sorte oliven (114 g.)

6 stk. soltørrede tomater

75 g. frisk spinat

100 g. salatost

Salt og peber

Fremgangsmåde


1

Tænd ovnen på 180 grader varmluft. Dræn kikærterne og skyl dem grundigt, inden du fordeler dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Dryp olivenolie over, og krydr med salt og peber. Vend kikærterne godt rundt, så de bliver jævnt dækket, og bag dem i ovnen i 15-20 minutter, til de er gyldne og sprøde.

2

Mens kikærterne bager, koges perlecouscous efter anvisningerne på pakken. Imens skæres oliven og soltørrede tomater i mindre tern, og spinaten skylles grundigt.

3

Når couscousen er færdigkogt, og kikærterne er sprøde, blandes couscous, ristede kikærter, oliven, soltørrede tomater, spinat og salatost sammen i en stor skål. Smag salaten til med salt og peber, og den er klar til servering.

Tips og Tricks


Salaten smager skønt som tilbehør til grillmad og er ekstra lækker serveret med tzatziki og groft brød. Lav gerne en stor portion – den er nemlig lige så god dagen efter og perfekt at tage med i madpakken. Hvis du har frisk persille eller basilikum, kan du hakke en håndfuld og blande det i salaten for ekstra smag. Ristede pinjekerner passer også godt til som topping, der giver salaten lidt ekstra crunch.


Salat med spinat, oliven og soltørrede tomaterSalat med perlecouscous

Tags