Madpandekager med grøntsager


Hovedret

Sofie Engkjær
Pandekager med grøntsager

Madpandekager med revet grønt er en perfekt anledning til at få brugt de sørgelige grøntsagsrester. Her har jeg brugt squash og gulerod. Fyld pandekagerne med stegte grøntsager, frisk spinat, ristede kikærter og hummus eller spis dem uden fyld.

Ingredienser


2 æg

2 dl. mælk

1/2 dl. fuldkornsmel

1 dl. hvedemel

1/2 squash

1 gulerod

1/2 tsk. salt

Olivenolie til stegning

Fremgangsmåde


1

Pisk æg, mælk, fuldkornsmel, hvedemel og salt godt sammen.

2

Riv grøntsagerne fint, og tilsæt dem til dejen.

3

Varm en pande op med olivenolie. Steg pandekagerne gyldne og sprøde på hver side.

Tips og Tricks


Du kan eventuelt blende dejen, så den bliver helt glat, hvis pandekagerne skal serveres for børn eller andre grøntsagsskeptikere. De vil blot få en lidt anderledes farve. Lav en stor portion, og brug pandekagerne i madpakken eller som wrap til aftensmadens rester. Du kan naturligvis erstatte squash og gulerødder med andre grøntsager som blomkål, broccoli eller spinat.


MadpandekagerGrøntsagspandekager

Tags