Grød, grød og mere grød - retten der er både billig, nem, hurtig og kan spises både kold og varm. Denne kakaogrød er en kold grød også kaldet “overnight oats” i og med, den kan laves aftenen forinden og opbevares i køleskabet natten over. Den kolde kakaogrød er med kanel, dadler og rosiner, hvilket gør den ekstra krydret og lækker.
Ingredienser
1 dl. finvalsede havregryn
1 1/2 dl. havredrik
1-2 friske udstenede dadler
1 spsk. rosiner
1 tsk. chiafrø
1 tsk. kakaopulver, jeg brugte bagekakao
1/2 tsk. kanel
En knivspids salt
Fremgangsmåde
Aftenen forinden hakkes dadler, og de røres grundigt sammen med de resterende ingredienser til en grød. Opbevar grøden på køl i en lukket beholder natten over. Top med søde danske jordbær, mandelsmør og hampefrø.
Tips og Tricks
Det er ikke alle, der bryder sig om rosiner, så erstat gerne rosinerne med tørrede gojibær eller undlad dem helt. Du kan vælge at toppe grøden med friske jordbær, mandelsmør og hampefrø som vist på billedet, men det smager også godt at toppe den med banan og peanutbutter.