Endnu en version køleskabsgrød eller såkaldt overnight oats - denne gang med hindbær og vanilje. Grøden er let at lave og kan spises på farten med eller uden toppings.
Ingredienser
1 dl. finvalsede havregryn
1 dl. frosne hindbær
1,5 dl. mandeldrik
1 tsk. chiafrø
1 tsk. vaniljepasta
1 dadel, hakket og uden sten
Et nip salt
Fremgangsmåde
Rør alle ingredienser godt sammen i en lufttæt beholder og opbevar grøden på køl natten over. Hvis du bruger frosne hindbær fra supermarkedets frysedisk så husk at give dem et opkog på mindst 1 minut og rør dem derefter i grøden. Top med mørk chokolade, peanutbutter og peanuts.
Tips og Tricks
Tilsæt eventuelt et drys kardemomme til grøden, hvis du har lyst til en mere krydret grød, eller tilsæt mere vaniljepasta for ekstra sødme. Jeg tilsætter også gerne 1-2 spsk. græsk yoghurt til grøden, så den bliver mere cremet.