Kirsebærcrumble


Dessert

Sofie Engkjær
Crumble med kirsebær

Der findes et hav af forskellige crumbles såsom æblecrumble, rabarbercrumble, blåbærcrumble og denne version af en crumble, som er med kirsebær, hvid og mørk chokolade. En nem sommerlig dessert, der ikke kræver meget erfaring i køkkenet. Det gør heller ikke noget, at den har et rustikt udtryk, eftersom dejen fordeles ovenpå frugten i modsætning til en tærte. De friske kirsebær komplimenteres af den søde hvide chokolade og den bitre mørke chokolade, og så smager den særligt godt serveret med cremefraiche rørt med vaniljesukker.

Ingredienser


Kirsebær

500 g. kirsebær

Smør til formen

Crumble

100 g. smør

2 tsk. vaniljesukker

40 g. grovvalsede havregryn

40 g. finvalsede havregryn

60 g. sukker

30 g. hvid chokolade

30 g. mørk chokolade

1,5 dl. hvedemel

Fremgangsmåde


1

Tænd ovnen på 200 grader almindelig ovnvarme.

2

Skyl kirsebær og skær dem i mindre stykker, mens stenene fjernes. Smør en tærteform med smør og fordel kirsebærrene i formen.

3

Brug hænderne til at blande blødt smør, vaniljesukker, havregryn, sukker og hvedemel sammen i en skål. Hak dernæst chokoladen i mindre stykker og tilsæt det til skålen med crumbledejen. Fordel crumbledejen over kirsebærrene og bag kirsebærcrumblen i midten af den opvarmet ovn til kagen er flot gylden, det tager 25-30 minutter. Servér kagen lun med cremefraiche, flødeskum eller vaniljeis.

Tips og Tricks


Brug gerne opskriften på crumbledejen som en grundopskrift og eksperimenter med forskellige frugter afhængig af sæson. Du kan også hakke et par håndfulde mandler og fordele dem ovenpå crumbledejen eller blot tilsætte mørk chokolade. Servér også gerne kagen med vaniljeis eller flødeskum til.


Kirsebærcrumble med chokoladeKirsebærcrumble med havregryn

Tags