Key lime pie overnight oats


Morgenmad

Sofie Engkjær
Overnight oats a la key lime pie

Kender du den amerikanske kage Key Lime Pie? Det er en frisk kage med smag af lime og en bund af digestive kiks. Den her version af overnight oats er inspireret af den amerikanske dessert med sin smag af lime, vanilje, og så er den toppet med sprøde digestive kiks. Grøden kan røres sammen på kort tid, og den kan nemt tages med på farten næsten morgen.

Ingredienser


Grød

1/2 dl. finvalsede havregryn

1/2 dl. grovvalsede havregryn

1 dl. mælk

1/2 dl. græsk yoghurt

1 tsk. chiafrø

1 tsk. hørfrø

En knivspids vaniljepulver

En knivspids salt

1 dadel, uden sten

1/2 økologisk lime, saft og skal heraf

Toppings

1 digestive kiks

Revet limeskal

Fremgangsmåde


1

Rør havregryn, mælk, græsk yoghurt, chiafrø, hørfrø, vaniljepulver og salt godt sammen i en lufttæt beholder. Hak dadelen fint og rør den i grøden sammen med limesaft og limeskal. Tilsæt eventuelt mere mælk. Opbevar grøden på køl natten over og top den næste morgen med knust digestive kiks og revet lime.

Tips og Tricks


Top eventuelt grøden med blåbær eller banan, og hvis du foretrækker en sødere grød så smag den til med lidt ahornsirup eller akaciehonning. Lav gerne en stor portion af grøden, så har du nem morgenmad til flere dage - bare du venter med at tilsætte digestive kiks til lige inden du spiser grøden, så de forbliver helt sprøde.


Key lime pie overnight oats

Tags