Kammerjunkere


Dessert

Sofie Engkjær
Kammerjunkere med citron

Ingen koldskål uden kammerjunkere - og helst de hjemmelavede af slagsen. Det er netop, hvad du får med denne nemme opskrift på sprøde kammerjunkere med et hint af citron, kardemomme og vanilje. Dejen kan hurtigt røres sammen, og så er kammerjunkerne lækre nok til, at du kan spise dem uden koldskål..

Ingredienser


100 g. hvedemel

30 g. fuldkornshvedemel

50 g. sukker

50 g. smør

1/4 tsk. kardemomme

1 tsk. bagepulver

1 tsk. vaniljepasta

1 æg

1/2 økologisk citron, skallen heraf

Et nip salt

Fremgangsmåde


1

Tænd ovnen på 150 grader varmluft.

2

Bland hvedemel, fuldkornshvedemel, sukker, kardemomme, bagepulver, revet citron og salt sammen i en skål. Tilsæt vaniljepasta og smuldr smørret med hænderne i melblandingen til du får en ensartet og samlet dej. Slå æg i dejen og ælt dejen kortvarigt med hænderne til dejen igen er samlet.

3

Lav små kugler af dejen på hver 5 gram og fordel kuglerne på en bageplade beklædt med bagepapir. Tryk let på hver kugle, inden de bages til de er gyldne og sprøde, det tager ca. 20 minutter. Lad kammerjunkerne afkøle på bagerist.

Tips og Tricks


Jeg har valgt at tilsætte kardemomme til dejen for lidt ekstra varme, det kan dog sagtens udelades, hvis du ønsker en mere traditionel smag. Vær opmærksom på at du ikke underbager dine kammerjunkere, for de skal helst være sprøde og knase let i den friske koldskål. Opbevar kammerjunkerne i en lufttæt beholder eller kagedåse.


Kammerjunkere med fuldkornKammerjunkere med kardemomme

Tags