Julekakao lavet på mørk chokolade


Kakao med choko orangesmag

En kop varm kakao på en kølig efterårs- eller vinterdag varmer både krop og sjæl. Denne opskrift på varm kakao smager som bonus sødt af jul, eftersom den er lavet på mørk chokolade med orangesmag og har et hint af kanel. Top kakaoen med flødeskum, revet chokolade og appelsinskal.

Ingredienser


Kakao

5 dl. mælk

1 spsk. kakaopulver

1,5 spsk. sukker

50 g. mørk chokolade med orangesmag

Et drys kanel 

Topping

½ dl. piskefløde

Revet appelsinskal

Revet chokolade

Fremgangsmåde


1

Varm alle ingredienser til kakaoen i en lille gryde til lige under kogepunktet. Server med pisket flødeskum og revet appelsinskal og chokolade. 

Tips og Tricks


Tilsæt evt. en kanelstang og hele stjerneanis efter smag til gryden og si krydderierne fra inden servering. Hvis du ikke er til chokolade med orangesmag, kan du naturligvis bruge almindelig mørk chokolade eller en anden chokolade med smag.


Varm kakao med julesmag

Tags