Juleboller med marcipan, appelsinskal, kardemomme og vanilje


Dessert

Sofie Engkjær
Juleboller med marcipan

Juleboller med marcipan, appelsinskal, kardemomme og vanilje er et sødt indslag i julemåneden, og bollerne smager særligt godt med et lag tandsmør og nydt med en kop varm kakao til. Bollerne glæder både børn og voksne, og så fungerer de som et julet alternativ til klassiske te- eller fødselsdagsboller. 

Ingredienser


Boller

25 g. gær

2,5 dl. mælk

75 g. smør

1 æg

40 g. sukker

140 g. marcipan

1 tsk. kanel

2 tsk. kardemomme

1 tsk. vaniljepasta

5 g. salt

Skallen fra 1 appelsin

600 g. hvedemel

Pynt

1 æg til pensling

Mandelflager

Sukker, evt. perlesukker

Fremgangsmåde


1

Smelt smør i en lille gryde og tilsæt mælk. Tag blandingen af varmen, når det er lillefingervarmt.  Kom blandingen af smeltet smør og mælk i en stor skål og opløs gæret deri. Bland derefter æg og sukker i blandingen og tilsæt så kardemomme, kanel, salt og vaniljepasta og rør rundt. Riv marcipan og appelsin og tilsæt det til dejen. Derefter tilsættes mel lidt ad gangen, til du får en glat og smidig dej. Ælt dejen med hænderne i cirka 10 minutter.

2

Lad dejen hæve overdækket et lunt sted i cirka 1,5 time. Form derefter 12 runde boller og lad dem efterhæve i yderligere 0,5 time på en bageplade. Når bollerne er færdighævet, pensles de med æg og drysses med mandelflager og sukker.

3

Bollerne bages i en forvarmet ovn på 180 grader (varmluft) i ca. 20 minutter. Nyd dem lune med smør. 

Tips og Tricks


Prøv at tilsætte rosiner eller hakket mørk chokolade, hvis du ønsker en anden variation af julebollerne. Du kan også vælge at justere lidt på krydderierne ved evt. at tilsætte stødt nellike eller mere kanel. Pynt også gerne julebollerne med hasselnøddeflager og perlesukker.


Juleboller med appelsinJuleboller med kardemomme

Tags