Hummus med dild og citron


Tilbehør

Sofie Engkjær
Hummus med dild

Har du prøvet at lave hjemmelavet hummus? Når du først har et glas tahini på lager, kan du nemt og billigt lave hummus igen og igen og eksperimentere med forskellige smagskombinationer. Denne opskrift er med dild og citron, og den egner sig godt som dyppelse til grøntsagsstave, bagte grøntsager, chips og kiks eller som smørrelse i pitabrød og sandwiches.

Ingredienser


1 dåse kikærter, 240 g. drænet vægt

1 citron, saften heraf

2 spsk. hvid tahini

1 spsk. olivenolie

1 bundt dild

1/2 tsk. salt

Fremgangsmåde


1

Skyl kikærterne grundigt og kom dem i en foodprocessor sammen med de øvrige ingredienser. Blend til en cremet hummus og tilsæt eventuelt et par skefulde vand, til du når din ønskede konsistens.

Tips og Tricks


Server kikærtedippen i en lav skål og drys ristede kikærter, frisk dild og olivenolie over. Når du opbevarer din hummus på køl, kan du med fordel dække overfladen med lidt olivenolie for at holde den frisk. Brug helst hvid tahini, sesampasta, i din hummus og tilsæt eventuelt frisk hvidløg.


Hjemmelavet hummusHummus med dild og citron

Tags