Hirsegrød


Morgenmad

Sofie Engkjær
Hirsegrød

Er du kørt træt i at spise havregrød til morgenmad dag ud og dag ind? Så kan det være, du skal bytte havregryn ud med hirseflager, for så får du en cremet og sød hirsegrød, du kan toppe med de samme toppings, du normalt serverer på din havregrød. Det er netop, hvad jeg har gjort her, hvor den nemme hirsegrød er toppet med friske æbleskiver, hjemmelavet mandelsmør og en skefuld sød karamel. Opskriften er lige så nem, hurtig og velsmagende som traditionel havregrød, og så er det jo rart med lidt variation.

Ingredienser


1 dl. hirseflager

1 dl. mandeldrik

1- 1 1/2 dl. vand

1 tsk. chiafrø

Et nip vaniljepulver

Et nip salt

Fremgangsmåde


1

Rør alle ingredienser sammen i en lille gryde og bring grøden i kog ved mellemvarme under hyppig omrøring. Når grøden koger, skrues der straks ned på lav varme. Lad grøden småkoge i ca. 5 minutter, til den er cremet og tyk. Top grøden med frisk frugt, nøddesmør og karamel.

Tips og Tricks


Det kan være, du forbinder hirsegrød med babymad men giv opskriften et forsøg og start eventuelt med at lave grøden på halv havregryn og halv hirseflager. Hvis du ønsker en sødere grød, kan du røre en frisk dadel skåret i mindre stykker i grøden. Prøv at erstatte mandeldrik med kokosmælk og top grøden med frisk mango, peanutbutter og kakaonibs, det smager nemlig også skønt!


Hirsegrød til voksneHirsegrød med mandelsmør, æble og kanel

Tags