Haydari


Tilbehør

Sofie Engkjær
Haydari med peberfrugt

Haydari er en tyrkisk peberfrugtcreme lavet på bagte peberfrugter, fetaost og persille. Haydari egner sig som dip til grøntsager, som smørrelse i pitabrød med falafler eller som tilbehør til mellemøstlige retter.

Ingredienser


250 g. fetaost

2 stk. røde peberfrugter

En håndfuld persille

1 fed hvidløg

Lidt chiliflager

Friskkværnet peber

Fremgangsmåde


1

Tænd ovnen på 180 grader varmluft. Halvér peberfrugterne og rens dem for kerner, inden de placeres på en beklædt bageplade med snittet vendt mod bagepladen, så skindsiden vender opad. Bag peberfrugterne i cirka 20-25 minutter til de er møre, og skallen begynder at tage farve. Kom hvidløgsfedet i ovnen i de sidste 10 minutter. Lad peberfrugterne køle af og brug så en gaffel til at fjerne skindet.

2

Blend de bagte peberfrugter uden skind og hvidløg med de resterende ingredienser ved hjælp af en foodprocessor eller stavblender, indtil du opnår en cremet konsistens. Smag dippen til med peber.

Tips og Tricks


Smag gerne dippen til med mere hvidløg, tilsæt lidt sød paprika eller olivenolie. Du kan også prøve at lave en grovere dip ved at blende den i kortere tid og servere den i alt sin simpelhed på et stykke godt brød. Jeg kan godt lide at smøre en tortilla med haydari dippen og tilsætte stegte blomålsris, cherrytomater, frisk persille, grillet halloumi og salat.


Haydari med hvidløgHaydari med persille

Tags