Jeg elsker at gå i køkkenet og støbe lækre vegetariske retter sammen. Når man ikke har kødet som smagsgiver til en ret, skal man tænke mere kreativt. Ofte ender man med salater og dahl, men vegetariske retter er meget mere end det! I går aftes lavede jeg for første gang hasselbagt butternut squash og WOW en succes. Bagt squash har masser og smag og en lækker tekstur OG se lige alle de farver. Hvis du en aften vil prøve at lave en vegetarisk ret så er denne opskrift helt klart et forsøg værd!
Ingredienser
1 butternut squash
2 spsk olie
Lidt salt
Granatæblekerner
1 dl Ristede nødder/frø
1 Avokado
Evt. friske krydderurter fx. timian
3 spsk tahin
Saften fra 1 halv citron
1 fed hvidløg
2 spsk vand (eller mere til du får den ønskede konsistens)
Fremgangsmåde
Tænd ovnen på 180 grader
Skær squashen halvt over og fjern kernerne. Vend den flade side op og skær 2/3 ned i squashen. Put olie og salt på squashen og kom det på en beklædt bageplade. Bag squashen i ovnen i 45 min.
Imens squashen bages gøres toppings, tilbehøret og dressingen klar. Dressingen laves blot ved at røre 3 spsk tahin, saften fra 1 halv citron, 1 fed hakket hvidløg, lidt salt og 2 spsk vand sammen.
Når squashen er gennembagt anrettes den i et fad eller på et skærebræt. Du kan evt. ligge salat/grønkål under for at lave et flot farvespil.
Til sidst kommer du dine granatæblekerner, ristede nødder og Avokado samt tahin dressing oven på og så er der serveret!
Tips og Tricks
Ps. denne opskrift kunne evt. bruges som et vegetarisk indspark i denne juletid, hvor kødet ellers normalt fylder en del på julebordret. Spises gerne med tilbehøre som naan brød, hummus og grønkål