Grønkålssalat bliver ofte forbundet med julen, men du kan sagtens bruge den som en god hverdagssalat. De sprøde mandler og den søde smag fra æblerne går rigtig godt sammen. Salaten skal laves med frisk grønkålssalat, som du kan finde i de fleste supermarkeder. Her i opskriften er brugt blåbær, men du kan sagtens udelade dem eller bruge andre bær.
Ingredienser
130 gram grønkål
2 æbler
100 gram feta
50 gram mandler
50 gram blåbær (kan udelades)
1 spsk olivenolie
1 tsk balsamico
1 tsk honning
Fremgangsmåde
Start med at snitte grønkål fint. Vask og skær æblerne i minder stykker. Du kan selv vælge om du vil have både eller andre former. Bare sørg for, at stykkerne ikke er for tykke. Kom grønkål og æble i en passende skål til salaten.
Nu kan du skære fetaosten i mindre stykker og fordele den over salaten sammen med blåbær. Til sidst kan du hakke mandler og komme dem udover salaten.
Nu skal du lave din dressing. Find en lille skål frem og kom olivenolie, balsamico og honning i. Brug en ske til at røre godt rundt indtil dressingen bliver lidt tykkere. Fordel dem udover salaten inden servering. Velbekomme!
Tips og Tricks
Du kan sagtens bruge andre frugter til denne salat. Appelsin, granatæble og grape er alle frugter, som vil smage godt i salaten. Bare husk at balancere det søde fra frugterne med andre ingredienser.