Græskardeller med goudaost og frisk persille er et velsmagende bud på vegetariske frikadeller, hvis ingredienser er tilpasset efterårets råvarer. Frikadellerne smager skønt dyppet i en cremet dip eller som tilbehør til aftensmaden. Spis frikadellerne varme som kolde og frys eventuelle rester ned.
Ingredienser
350 g. hokkaidogræskar
1 rødløg
1 håndfuld frisk persille
2 æg
4 spsk. havremel
50 g. goudaost
Friskkværnet salt og peber
Olivenolie til stegning
Fremgangsmåde
Skær skallen af græskarret med en kniv. Riv græskarret og osten groft på et rivejern og kom det i en skål.
Hak løg og persille fint og kom det i skålen sammen med æg, havremel, salt og peber. Rør ingredienserne godt sammen.
Kom olivenolie på en middelvarm pande og placer dejen i mellemstore frikadeller med en ske. Steg frikadellerne til de er gyldne og gennembagte på begge sider.
Tips og Tricks
Lav gerne en stor portion og frys frikadellerne ned, så har du lækkert fyld til sandwichen eller nemt tilbehør til aftensmaden. Husk at krydre dine frikadeller med salt og peber, for hokkaido har en sød og neutral smag, som i opskriften får modspil af den salte ost, friske krydderurter og salt og peber. Du kan sagtens erstattes persille med frisk timian.