Græsk salat med feta og oliven


Græsk salat med oliven

Græsk inspireret salat med fetaost og sorte oliven sender tankerne til sydens friske salater, der smager af sommer og sol. Denne græsk inspireret salat smager godt serveret til falafler, humus og pitabrød. Du kan også prøve at servere den smagfulde salat som tilbehør til grillmad.

Ingredienser


Salat

250 g. cherrytomater

50 g. grønkål, finthakket

200 g. stenfri sorte oliven

150 g. salatost

2 stk. rød snackpeber

1 agurk

1/4 rødløg

Dressing

1 spsk. olivenolie

1 spsk. citronsaft

1 tsk. honning

1 tsk. tørret oregano

Friskkværnet salt og peber

Fremgangsmåde


1

Skyl grøntsagerne og hak peberfrugt, cherrytomater, agurk og rødløg fint. Kom grøntsagerne i en skål og bland dem sammen med de resterende ingredienser.

2

Rør dressingen sammen og hæld den over salaten lige inden servering.

Tips og Tricks


Hvis du ønsker en mere traditionel græsk inspireret salat så undlad grønkålen og peberfrugten og tilsæt mere rødløg og eventuelt frisk oregano. Du kan også tilsætte oliven, som har ligget i en krydret lage for ekstra smag.


Græsk salat med fetaostGræsk salat i pitabrød

Tags