Græsk inspireret tortellini salat


Tortellinisalat

Tortellini i pastasalat er genialt, for det giver mere smag, fylde og ny variation. Her har jeg brugt tortellini med ricotta og spinat, som går hånd i hånd med de sommerlige råvarer. Pastaen får selskab af grøn pesto, babyspinat, cherrytomater, oliven, artiskokker og frisk mozzarella. En nem græsk inspireret opskrift som smager ekstra skønt på en varm sommerdag.

Ingredienser


500 g. frisk tortellini med spinat og ricotta

50 g. frisk spinat

100 g. cherrytomater

165 g. sorte oliven uden sten

110 g. marinerede artiskokker

125 g. frisk mozzarella

4 spsk. basilikumspesto

Fremgangsmåde


1

Kog tortellini efter pakkens anvisning og si vandet fra.

2

Skyl spinat grundigt og afdryp. Hæld lagen fra artiskokkerne og skær dem i mindre tern sammen med mozzarella. Skær cherrytomater og oliven i halve.

3

Vend tortellini med pesto, spinat, artiskokker, cherrytomater, oliven og frisk mozzarella.

Tips og Tricks


Server salaten med hvidløgsbrød, ristede pinjekerner, mandler eller hakkede pistacienødder. Du kan naturligvis også serve den som tilbehør til et hovedmåltid eller tage den med i madpakken. Opskriften bruger hjemmelavet basilikumspesto med parmesan, valnødder og mandler, men du kan også bruge hjemmelavet persillepesto eller købe en færdiglavet pesto i supermarkedet. Jeg vil dog anbefale at bruge en frisk pesto.


Græsk tortellinisalatGræsk pastasalat

Tags