En nem dessert som er veloplagt at servere for gæster er crumble med dertilhørende vaniljeis. Denne crumble er med syrlige ribs, som komplimenteres af en sød og sprød crumbledej med knasende mandler og mørk chokolade. Kagen kan nemt ganges op og laves i et stort tærtefad til gæster, og så kræver den begrænset med tid at røre sammen.
Ingredienser
Frugtfyld
150 g. ribs
50 g. rørsukker
Crumbledej
100 g. hvedemel
50 g. grovvalsede havregryn
40 g. brun farin
20 g. rørsukker
1/4 tsk. bagepulver
1 tsk. vaniljesukker
En knivspids salt
40 g. mandler
40 g. mørk chokolade
90 g. smør
Fremgangsmåde
Vend ribs med sukker i en mindre skål og stil den til side.
I en anden skål røres hvedemel, grovvalsede havregryn, brun farin, rørsukker, bagepulver, vaniljesukker og salt sammen.
Hak mandler og chokolade groft og tilsæt det til de resterende ingredienser.
Skær smør i tern og brug fingrene til at smuldre dem i dejen til dejen er grov og sammenhængende.
Beklæd et mindre ildfast fad med bagepapir og tryk halvdelen af crumbledejen ned i bunden af fadet. Fordel ribsblandingen over crumbledejen og smuldr det resterende dej over ribsene.
Bag crumblen i en forvarmet ovn på 180 grader varmluft i ca. 30 minutter, til kagen er gylden og sprød. Lad kagen køle af og server den med god vaniljeis.
Tips og Tricks
Kagen smager også godt med hasselnødder i stedet for mandler og hvid chokolade som alternativ til mørk. Tilsæt også gerne 50 g. jordbær til blandingen med ribs, hvis du ønsker en sødere frugtfyld. Jeg foretrækker at servere vaniljeis til kagen, men du kan naturligvis også servere flødeskum eller creme fraiche rørt med lidt vaniljesukker. Pynt kagen med friske ribs inden servering.