Cookies med ruby-chokolade og cashewnødder


Dessert

Sofie Engkjær
Cookies med fuldkornshvedemel

Du har formegentlig smagt klassiske chocolate chip cookies, men har du smagt cookies med Ruby chokolade? Det er netop chokoladen Ruby, som er at finde i disse cookies med cashewnødder og vanilje. Den lyserøde farve skyldes kakaobønnen, så farven er naturlig, og chokoladen smager sødt og friskt af bær, hvilket passer godt til de milde cashewnødder.

Ingredienser


150 g. smør, stuetemperatur

100 g. brun farin

100 g. rørsukker

1 æg

65 g. hvedemel

125 g. hvid hvede fuldkornshvedemel

1 tsk. bagepulver

1 tsk. vaniljesukker

1/2 tsk. groft salt

60 g. cashewnødder

125 g. Ruby chokoladeknapper

Fremgangsmåde


1

Tænd ovnen på 180 grader varmluft.

2

Brug en håndmixer til at piske smør med farin og sukker til en luftig blanding. Tilsæt derefter æg og pisk igen. Bland så hvedemel, fuldkornshvedemel, bagepulver, vaniljesukker og salt i dejen. Hak cashewnødder groft og rør dem i dejen sammen med Ruby chokoladeknapper.

3

Tril dine cookies til 15 kugler og tryk dem en smule flade på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag dem i ca. 12-15 minutter. Dine cookies skal være gyldne og sprøde i kanterne. Lad dem derefter køle af på en rist.

Tips og Tricks


Du kan eventuelt erstatte halvdelen af Ruby chokoladen med hvid chokolade for mere sødme og erstatte cashewnødderne med macadamianødder. Tilsæt også gerne revet citronskal fra en halv økologisk citron, for syren komplimenterer de søde cookies. Lad dine cookies køle af, inden du opbevarer dem i en lufttæt beholder.


Cookies med Ruby chokolade og cashewnødderNemme cookies med Ruby chokolade og cashewnødder

Tags