Chokolademuffins med mandler, mørk og hvid chokolade


Dessert

Sofie Engkjær
Chokolademuffins med mandler, mørk og hvid chokolade

Klassiske chokolademuffins med mandler, mørk og hvid chokolade er en nem og lækker kage veloplagt til picnic, arbejde eller skole. Dejen er lavet med god mørk chokolade og smager sødt af hvid chokolade og knasende mandler. Kagerne kan bages dagen forinden, de skal spises, og muffins kan nemt blive til en bradepandekage, hvis dejen kommes i en bradepande og bages i længere tid.

Ingredienser


100 g. mørk chokolade

125 g. smør

½ dl. friskbrygget kaffe

2 æg

125 g. brun farin

150 g. hvedemel

50 g. bagekakao

1 tsk. bagepulver

Et nip salt

50 g. hvid chokolade

60 g. mandler

Fremgangsmåde


1

Tænd ovnen på 180 garder varmluft.

2

Smelt smør med halvdelen af den mørke chokolade i en kasserolle, og lad det køle lidt af, inden kaffe røres i blandingen.

3

Pisk æg og brun farin til det bliver skummende. Vend dernæst blandingen af smør, chokolade og kaffe i æggeblandingen. Si bagepulver, kakao, mel og salt i dejen og rør det godt sammen til en sammenhængende dej.

4

Hak mandler, mørk og hvid chokolade groft og rør det i dejen. Fordel dejen i muffinforme og bag dem i ca. 15 minutter. Check med en tandstik om dine muffins er færdigbagte, de må gerne være en smule klæge.

Tips og Tricks


Valnødder passer godt til chokolade, så erstat gerne mandler med valnødder eller pekannødder, som også smager godt i de små muffins. Erstat også gerne hakket mørk chokolade med hakket lys chokolade, hvis du foretrækker det. Det kan også anbefales at tilsætte et tsk. vaniljesukker.


Chokolademuffins med nødder

Tags