Blåbærgrød


Morgenmad

Sofie Engkjær
Havregrød med blåbær

Havregrød er bestemt ikke en kedelig morgenmad, som flere desværre stadig tror, og den er slet ikke kedelig, når den er flot lilla og smager sødt af blåbær og er toppet med lækre toppings. Den her opskrift er med farverige nordiske blåbær, rugflager og mandeldrik, og så er det en portion havregrød, som pynter flot på morgenbordet.

Ingredienser


1/2 dl. rugflager

1/2 dl. havregryn, gerne finvalsede

1 dl. mandeldrik

2 dl. vand

1 dl. frosne nordiske blåbær

1 dadel, uden sten

1 tsk. chiafrø, kan udelades

Et nip salt

Fremgangsmåde


1

Skær dadlen i små stykker og kom stykkerne og de resterende ingredienser i en lille gryde, som bringes i kog. Skru ned på middelvarme og rør ofte. Lad grøden koge ind til den rette konsistens, tilføj evt. mere vand. Top med dine favorit toppings.

Tips og Tricks


Prøv at tilsætte lidt vaniljepulver eller vaniljesukker og prøve også gerne at toppe grøden med græsk yoghurt, peanutbutter og flere blåbær. Hvis ikke du har rugflager, kan du erstatte dem med grovvalsede havregryn, så tilpas gerne grøden, så den smager, som du ønsker den.


Blåbærgrød med rugflager

Tags