Bananbrødbarer med mørk chokolade


Dessert

Sofie Engkjær
Sundere barer med banan

Hvis du elsker banankage, er den her opskrift lige noget for dig. Her får du nemlig en opskrift på banankagebarer med mørk chokolade og peanutbutter. Barerne smager skønt lune fra ovnen, men de er også geniale at have med i madpakken, for de er uden sukker, gluten, animalske produkter - og så mætter de godt.

Ingredienser


2 modne bananer

3 dl. havregryn

3/4 dl. peanutbutter

1 spsk. kokosolie

30 g. mørk chokolade

Et nip salt

Fremgangsmåde


1

Tænd ovnen på 180 grader varmluft.

2

Hak mørk chokolade groft.

3

Mos bananer godt med en gaffel og kom bananmosen i en skål sammen med havregryn, peanutbutter, kokosolie, mørk chokolade og salt. Rør godt sammen. Beklæd et ovnfast fad med bagepapir og fordel dejen jævnt i fadet.

4

Bag i ca. 20 minutter, til dejen er gylden og gennembagt. Lad dejen afkøle og skær den derefter ud i barer.

Tips og Tricks


Tilsæt endelig et drys kanel, kardemomme eller vanilje til dejen og brug mandelsmør som alternativ til peanutbutter. Hvis din nøddesmør er saltet, kan du undlade at tilsætte salt til dejen. Skal opskriften have et ekstra pift så vend forsigtigt 1 dl. frosne brombær eller hindbær i dejen. Du kan altså lave barerne lige, som du bedst kan lide dem.


BananbrødbarerHavregrynsbarer med chokolade og banan

Tags