SoenderjydenPaaSU


Livret
Næsten alt med pasta

Ingrediens
Hvidløg, Champignon, ost

Favoritkøkken
Italiensk, asiatisk, nordisk

Kost
Vegetar
SoenderjydenPaaSU

Sønderjysk opvækst!

Sønderjyden på SU! Sådan lyder navnet på de sociale medier i hvert fald, så kan du måske sidde og tænke – Hvorfor i al verden skal der lægges vægt på den sønderjyske del. Jamen, godt spørgsmål – jeg er glad for at du spurgte! Fra barnsben og godt op i min teenageår voksede jeg op i det sønderjyske køkken – med alt hvad dette nu indebar. Alt fra kagebordet til surribs, spandevis af smør og litervis af fløde, men ikke mindst af alt, så var der også et hav af kød.

Hvorfor valgte jeg at bliv vegetar?

Skal jeg være helt ærlig med dig, og det har jeg jo lært at man skal, så brød jeg mig faktisk ikke synderligt meget om smagen af kød, jo vist kunne jeg da godt spise medisterpølse med stuvet hvidkål og kogte kartofler, men i takt med at jeg blev ældre og selv begyndte at få en indflydelse på de ting, der kom på bordet, fandt jeg ud af, at mad ikke alene er super selektivt, men også super personligt. Så jeg begyndte at tilføje langt flere grønsager, kron, fibre og alternativt protein ind i min daglige kost, og fandt ud af, at det faktisk have mig præcis den samme følelse af mæthed og glæde, som jeg tidligere havde oplevet. Så jeg valgte måske ikke den vegetariske kost af de etiske bevæggrunde, som så mange andre, der spiser vegetarisk gjorde og gør, selvom det helt klart også spillede en rolle, men jeg fandt, at det ikke gav nogen logisk mening for mig at vælge det animalske protein, når der lå et plantebaseret alternativ lige ved siden af i køledisken – et alternativt, der kostede det samme, gjorde det samme ernæringsmæssigt og som havde et bedre grønt aftryk på klimaet. Men hvad end din bevæggrund er, for at skulle afprøve den vegetariske kost, så er jeg bare glad for, at du måske kan finde noget inspiration hos mig ;)

Min filosofi omkring kost

Personligt har jeg igennem de sidste 7 år været på en on-off vegetarisk kost, da jeg, som så mange andre, der laver skiftet, havde vært ved at navigere i den vegetariske verden, og det er stadig svært den dag i dag. Fordi mest af alt, så er din kost DIT personlige valg og du skal vælge den kost, der passer til dig, dit behov og din egen personlige overbevisning. Der er ingen rigtig eller forkert måde, hvorpå man er vegetar, hvis du spørger mig ;) Så om du spiser mælkeprodukter, gelatine, honning eller æg, er helt op til dig. Og fordi at kost er så personligt, har jeg valgt, at mine opskrifter skal være nemme, overskuelige, smagfulde og selektive, så du kan skræddersy dem, så de passer ind til det du kan lide.